Video fra dåvildtjagt

For nylig var huntersblog.dk på riffeljagt og det skulle vise sig at blive en meget intens og hurtig jagt.
Formålet med jagten var at se om det var muligt at skyde enten et rådyr eller et dådyr. På jagtreviret er der normalt gode muligheder for både at møde råvildt og dåvildt.
Kl. var ca. 13:00 da vi parkerede bilen og begyndte at gå ned mod engen, hvor dyrene ofte befinder sig. På vej ned mod engen gik vi over en stubmark, hvor vi mødte kongefasaner. Kongefasaner er normalt ikke noget man ser ret tit, og vi ved heller ikke om det er nogen der er sluppet ud et sted fra eller hvor de kom fra. Men de var der ihvertfald, som man også kan se i nedenstående video fra dåvildtjagten. Grunden til vi tror at de var sluppet ud et sted fra er, at de ikke var bange for os, som man også kan se i videoen nedenfor.

Vi kom nu helt ned til engen, stadig med kongefasaner rundt om os, og ved første øjekast ned på engen ser vi 2 dådyr. Det ene løber væk, mens det andet bliver stående. Hurtigt griber min bror riflen og lægger an til skud fra en position siddende på hug. Få sekunder efter lyder skuddet og dådyret forender på engen. Der var tale om en spidshjort.

Det hele gik så stærkt så ingen af os nåede at få “bukkefeber” før efter dyret var skudt.

Mens vi står og brækker dyret kommer en fuldskuffel pludselig til syne. Vi gør dog ikke noget da den havde set os, og vi havde rigeligt at gøre med at brække dyret og få det fragtet tilbage til bilen.

Det blev en meget hurtigt og intens jagt, som gav godt med kød til fryseren. Det var hårdt arbejde at slæbe det brækkede dådyr tilbage til bilen.
Nedenfor kan man se en fin lille video fra den intense dåvildtjagt. Husk at se den i HD

Udgivet i Har du spørgsmål? | Skriv en kommentar

Skydetårn

For et par måneder siden besluttede vi os for at få opsat et skydetårn på vores jagtrevir. Vi har i forvejen en skydestige et andet sted på reviret lavet af jern, men den er ikke så nem at komme op og ned af plus man sidder ikke så komfortabelt. Derfor begyndte vi at søge efter skydetårne på google, som man jo gør i disse tider når man skal finde noget. Efter lidt søgen fandt vi frem til et skydetårn fra TKjagttårne.

Efter lidt korrespondance frem og tilbage med TKjagtårne besluttede vi os for et 4 meter højt skydetårn. TKjagttårne leverede og opsatte selv skydetårnet. I det hele taget var det rigtig god service og umiddelbart et skydetårn af rigtig god kvalitet, som vi håber vil give os mange spændende jagtoplevelser mange år fremover.

Skydetårn under opsætning. Skydetårnet mangler sider, stige og gelænder.

Skydetårn under opsætning. Skydetårnet mangler sider, stige og gelænder.

Det gode ved sådan et skydetårn er bl.a. at stigen op til selve tårnet ikke er lodret og at der et gelænder man kan holde fast i, hvilket gør det nemt at komme op og ned af tårnet. Gelænderet gør også sikkerheden bedre når man kravler op og ned i sit skydetårn, hvilket formentlig er noget man kommer til at gøre rigtig mange gange. Derudover er der et fint bræt som man kan sidde på oppe i tårnet, hvilket gør at det er meget behageligt at sidde der.
Sikkerheden er som altid vigtig, hvad enten det gælder et skydetårn eller jagt i almindelighed. Et godt råd til dem som har skydestiger i jern er at tjekke om stigen ruster indefra. Der har været flere eksempler på skydestiger, som er knækket sammen som følge af at de ruster inde fra. Så det er noget man bør være opmærksom på, hvis man har skydestiger af jern på sit revir.
 

Skydetårn af træ under opsætning

Skydetårn af træ opsættes af TKjagttårne.

Man kan diskutere om et skydetårn, som dette er rigtig jagt. Dyrene har jo ikke en chance for at opdage jægeren i et skydetårn. Det er da rigtig at selve jagtformen med bare at sidde og vente i et skydetårn måske ikke er så charmerende og udfordrende, som at pürsche sig kravlende ind på en råbuk f.eks. Men et skydetårn kan også give rigtig mange unikke naturoplevelser, hvor man kan komme helt tæt på dyrenes liv uden at de opdager en. Når man sidder i sit skydetårn kan man nemt opleve rådyr, hare og fasaner gå rundt lige under tårnet helt uforstyrret og det har bestemt også sin charme at komme så tæt på dyrene.

Skydetårn af træ klar til brug

Skydetårn af træ klar til brug

Der er forskellige regler for opsætning af skydetårne i følge jagtloven.
- Det skal opsættes i en skov på mindst 0,5 ha, eller i skovkanten
- Der skal være 130 meter til naboskel med mindre der foreligger en skriftlig aftale
- Det må ikke være beskæmmende for landskabet
- Det skal være fremstillet af træ eller stål med sider
- Dets sider må maksimalt være 110 cm høje målt fra gulvet
- Gulvet må ikke være over 5 meter over jorden og må have en størrelse på max 2 kvm
- Det må ikke være overdækket (fra foråret 2017 gælder nye regler og så må skydetårnet gerne være overdækket)

Der er vedtaget nye regler for overdækning af skydetårne, så det fra foråret 2017 er tilladt at overdække et skydetårn. De nye regler er bl.a. vedtaget af sikkerhedsmæssige årsager, så gulvet i tårnet ikke bliver vådt og dermed glat. Derudover vil overdækning også skærme for regn og sne lyuder argumentet.

Der gælder altså lidt skrappere regler end for skydestiger, da disse ikke behøver at blive opsat i skove. Skydestiger kan opsættes i læhegn, remisser eller anden bevoksning med minimum samme højde som skydestigen.

Vi har endnu ikke skudt noget fra vores skydetårn, men jeg har været ude et par gange for at se om jeg kunne komme til at skyde et rådyr eller et dådyr. Forhåbentlig bliver der mange gode jagt -og naturoplevelser fremover fra skydetårnet.

Udgivet i Bukkejagt, Dåvildt jagt, Riffeljagt, Sikkerhed på jagt | Tagget , | Skriv en kommentar

Fasanudsætning

Sommeren er nu forbi og de første jagter står for døren. For vores vedkommende har de sidste par måneder især handlet om fasanudsætning og revirpleje. Forarbejdet til efterårets og vinterens jagter er gjort, og det er vigtigt, hvis man vil gøre sig forhåbninger om meget vildt i jagtsæsonen.

Fasanudsætning

Fasanudsætning

På vores jagtrevir består den største del af forarbejdet af efterårets og vinterens jagter med fasanudsætning. Vi udsætter dem af to omgange i to forskellige voliere, som er placeret strategisk på jagtreviret. Det første hold fasaner blev sat ud i starten af august. De andet og sidste hold fasaner blev sat ud ca. 3 uger senere.

Engelsk fasanvoliere. Et stort stykke indhegning med stødhegn rundt om. Ideelt til fasanudsætning

Engelsk fasanvoliere. Et stort stykke indhegning med stødhegn rundt om. Ideelt til fasanudsætning

Vi har to slags voliere; den ene er en engelsk voliere og den anden er en fransk voliere. Den engelske voliere består af en stor indhegning med en lukket voliere inden i, hvor fasanerne starter, inden man efter ca. 1 uge begynder at lukke dem ud i den store voliere. Se nedenstående billede. Tre forskellige steder i indhegningen er der såkaldte sluser, hvor fasanerne kan gå ud og ind af volieren. Derudover kan fasanerne også flyve over hegnet for at komme ind og ud. Vi ser ofte fasanerne flyve ud om morgenen for så at komme tilbage om aftenen og gå til ro i træerne i volieren.
For hvert hold fasaner medfølger også en hvid kok. Denne hvide kok lærer de unge fasaner at flyve op i træerne for at sove om aftenen, og den bidrager til at fasanerne kommer tilbage til volieren. Den hvide kok er altså en vigtig del af de unge fasaners opdragelse i hvordan man overlever i den vilde natur.

Udover en engelsk voliere benytter vi også en alm. lukket voliere til fasanudsætning. Her har fasanerne ikke mulighed for at komme ud af volieren, før vi lukker dem ud.

Fasanerne kan gå ind og ud af volieren gennem denne sluse

Fasanerne kan gå ind og ud af volieren gennem denne sluse

Noget af det vigtigste i forbindelse med fasanvolierer er, hvordan den er sikret mod rovdyr, som kan trænge ind. Vi har før oplevet en voliere blive tømt for fasaner på en enkelt nat af enten en mår eller ræv og det er altså ikke sjovt at bruge en masse tid og penge på fasaner og de så bliver taget af ræven inde i volieren. På vores volierer er der derfor stødhegn hele vejen rundt om volieren. Stødhegnet skal sikre at rovdyr som ræv, mår osv., ikke trænger ind og tager fasanerne.
Stødhegnet er placeret ca. 10 og 20 cm over jorden hele vejen rundt om voliererne. Det er vigtigt at stødhegnet er helt fri af ukrudt og græs for at det virker optimalt. Fasanerne får ikke stød selvom de skulle ramme tråden, da deres fjerdragt afleder strømmen. Udover et stødhegn kan det også være en god ide at lægge et hønsenet rundt om volierene så rovdyrene ikke kan grave sig ind til fasanerne.
Vores erfaring er også at hyppig menneskelig aktivitet omkring volieren mindsker risikoen for ubudne gæster i volieren. Begge vores voliere er placeret tæt på beboelse og det mener vi mindsker risikoen for indtrængning af rovdyr, da der er daglig menneskelig aktivitet. Som supplement har vi også tidligere haft en radio til at spille ved siden af volieren for at skræmme evt. rovdyr.

Fasaner i  den engelske voliere

Fasaner i den engelske voliere

Når nu man har sikret volieren mod rovdyr, så er det selvfølgelig vigtigt at man får passet fasanerne ordentligt. Man skal sørge for at de har foder og rent vand i volieren. Når fasanerne lukkes ud er det vigtigt at man fodre hver dag og sørger for at fasanerne spiser op. Hvis man bare stiller en fodertønde med korn så spiser fasanerne sig mætte og kan derefter finde på at gå langt væk. Det er derfor vigtigt at man har mulighed for at fodre fasanerne mindst én gang dagligt så man har mulighed for at se om der er spist op på foderpladsen.
Vi fortsætter normalt med at fodre tæt på voliererne da fasanerne har tilknytning hertil. Vi fodrer 1- 2 gange om dagen med alt efter om fasanerne har spist op. På denne måde forsøger vi at sikre at fasanerne ikke løber for langt væk.

Når man benytter sig af fasanudsætning som vi gør, så synes jeg også at det er vigtigt at der på ens jagtterræn er gode vildtagre og gunstige leveforhold for vildtet. Vi gør en del tiltag for vildtet omkring i terrænet, dette være sig i form af majsstykker, fodermarvkål, levende hegn og barjordsstriber. Disse tiltag er alle til gavn for vildtet i form af enten skjul eller spisekamre. En majsmark fungerer f.eks. både til skjul og som et spisekammer til fasanerne efteråret og vinteren igennem.

Derudover etablerer vi også barjordsstriber til fasaner og agerhøns primært. Barjordsstriber fungere som et sted hvor fasanerne balker. Det vil sige at fasanerne tager “bad” i løst og tørt jord. Derudover er barjordsstriber også et ideelt sted for små insekter som ederkopper osv., som vilde fasankyllinger og agerhønskyllinger er dybt afhængige af i deres første levetid som føde. Disse barjordsstriber kan anlægges ved hjælp af en plov eller en harve, som vist på nedenstående billede. Derudover er det en fordel, hvis barjordstriben er sydvendt da der her kan komme mest mulig sol og derved flere insekter.

Etablering af barjordsstribe

Etablering af barjordsstribe

Nyetableret barjordsstribe til fasaner. Etableret mellem majsmark og vildtblanding.

Nyetableret barjordsstribe til fasaner. Etableret mellem majsmark og vildtblanding.

Vi har forsøgt at anlægge disse barjordstriber i kanten af majsmarker eller mellem en majsmark og en vildtblandning. Dette for at fasanerne hurtigt kan blive skjult hvis en rovfugl nærmer sig. På barjordsstriberne er de nemlig et let bytte og derfor er det vigtigt at de hurtig kan søge i skjul.

Et eksempel på en barjordsstribe. Barjordsstriben er etableret imellem et levende hegn og en skovkant. Fasanerne kan derved hurtigt komme i skjul for bl.a. rovfugle.

Et eksempel på en barjordsstribe. Barjordsstriben er etableret imellem et levende hegn og en skovkant. Fasanerne kan derved hurtigt komme i skjul for bl.a. rovfugle.

De næste uger kommer til at gå med passe fasaner og forsøge at holde dem i området. Resultatet af årets fasanudsætning ser vi først efter årets jagter er gennemført. Men i første omgang er det forarbejdet til efterårets og vinterens jagter der skal gøres.

Udgivet i Jagt med haglgevær, Revir og vildtpleje | Skriv en kommentar

Bukkejagt 2016

Bukkejagten 2016 er nu overstået. For mit vedkommende blev bukkejagten 2016 en lang tålmodighedskamp med en buk, som jeg første gang stiftede bekendtskab med den 15. maj, aftenen før premerien.

På premeriedagen den 16. maj var jeg selvfølgelig ude om morgenen. Jeg havde aftenen før set en pæn buk med en rimelig høj opsats gå lige på den anden side af søen til højre for de store grantræer, se nedenstående billede. Jeg valgte derfor at sætte mig på den anden side af søen i kanten af en hvedemark og satsede på at bukken ville komme samme sted igen. Det gjorde han dog ikke denne morgen og jeg måtte gå tomhændet hjem.

Stedet hvor jeg satsede på bukken ville komme frem

Stedet hvor jeg satsede på bukken ville komme frem

Om aftenen den 16. maj var jeg igen ude efter bukken. Jeg startede med at sidde samme sted som om morgenen. Da jeg havde siddet der et par timer uden at se noget, besluttede jeg mig for at pürsche op i skoven for at se om der overhovedet var noget liv. Jeg pürschede langsomt gennem skoven i højre side og kiggede ihærdigt ind mod midten af skoven for at se om bukken var der. Men der var endnu ingen spor af ham.
Der var nu under 10 minutter til lukketid og jeg pürschede stadig oppe i skoven. Da jeg kom til naboskellet gik jeg ca. 100 m. til venstre for at gå tilbage ned gennem skoven. Ingen buk idag tænkte jeg og jeg begyndte at gå tilbage til startstedet. Nu var vinden dårlig og hvis bukken var der ville han helt sikkert kunne lugte mig.

På vej tilbage gennem skoven ser jeg lige pludselig bukken stå 30 m fra mig. Han havde set mig og vi stod nu begge helt stille og kiggede på hinanden. Han stod i udkanten af skoven ned mod søen ca. 25 m fra den sorte fodertønde, som kan ses på ovenstående billede.Jeg forsøgte at ligge riflen op, men i det jeg bevægede mig, løb han roligt gennem skoven. Han stoppede op og kiggede endnu engang på mig. Denne gang var der ikke kuglefang, og kort efter løb han væk.

Det skulle ikke være sidste gang jeg så ham, og heller ikke sidste gang han snød mig.

Efterfølgende var jeg ærgerlig over at jeg havde forladt min plads, for hvis jeg var blevet siddende så havde jeg formentligt haft et fint skud til ham hen over søen. Men sådan er jagt, nogen gange er man heldig og andre gange er man ikke.

De næste par uger var jeg afsted mange gange dog uden held og jeg så ham ikke. Jeg tænkte at han nok var blevet skudt af naboen, da jeg havde hørt 2-3 skud tæt på i denne periode.
Jeg så tit dådyr og de kom tæt på enkelt gang.

Mosekonen brygger

Tidlig juni morgen og mosekonen brygger under bukkejagten 2016. Her set fra min foretrukne placering fra bukkejagten 2016

Midt i juni var jeg igen afsted på bukkejagt. Jeg sad samme sted, i kanten af hvedemarken med god udsigt over søen. Jeg havde siddet 10 min og pludselig så står bukken 10 m til højre for fodertønden lige bag nogle små buske, som man måske kan ane på det første billede. Det var samme buk, som jeg havde mødt den 16. maj om aftenen.
Jeg finder ham med riflen og er klar til at skyde. Han bevæger sig stille og roligt rundt langs kanten i søen. Endnu er der ikke frit skud, da der er højt græs foran ham.

Endelig kommer han fri af det høje græs og står nu med front mod mig. Hjertet hamrer afsted og jeg venter blot på at han stiller sig med siden til.
Han går nu direkte frem mod mig, og jeg kan stadig ikke skyde da han står med front mod mig.
Pludselig sætter han i løb! Han løber ned foran mig på den anden side af de skrapper, som man kan se på ovenstående billede. Der stod åbenbart en mindre buk, som jeg ikke havde set. Han jog den væk og de 2 bukke løb sammen op i skoven. Klokken var 20:15, så jeg blev siddende og håbede han ville komme igen inden lukketid.

Kl. 21.20 kom der en rå til syne oppe fra skoven og den gik ned til den sorte fodertønde. Kort efter råen kom bukken igen. Denne gang over til venstre i billedet. Han var ca. 125 m fra mig. Han stod nu med siden til og jeg havde sigtet på ham. Skal jeg skyde eller skal jeg ikke skyde. Fingeren var på aftrækkeren og jeg var klar til at skyde. Jeg skød ikke. Jeg ville have ham lidt tættere på og jeg satsede på at han ville gå over til råen ved fodertønden.

Det gjorde han ikke, i stedet gik han venstre om søen og råen gik med. Han gik igen langs kanten af søen, hvor jeg ikke kunne skyde pga. det høje græs rundt om søen.
Pludselig smider han sig i græsset og ligger der et par minutter. Råen bevæger sig tættere på mig men er nu væk bag de høje skrapper. Da bukken rejser sig igen går han hen til råen bag skrapperne, uden mulighed for at jeg kan skyde til ham.

Råen og bukken er nu max 50 m meter fra mig. og der er ca. 15-20 min til lukketid. Jeg sidder og venter på bukken kommer fri af skrapperne så jeg kan skyde til ham. Jeg kan flere gange se hans opsats stikke op over skrapperne. Det er en flot høj opsats som ligner en gaffelbuk.
Tiden går og vi nærmer os kraftigt lukketid og bukken er stadig bag skrapperne. Jeg tager nu en beslutning om at bevæge mig 50 m til venstre for at håbe på at kunne komme på skudhold. Jeg sniger mig afsted hen mod bukken og råen. Da jeg er 25 m fra dem opdager de mig og de løber begge hurtigt op i skoven og forsvinder.

Bagefter var jeg utrolig ærgerlig og bitter over at jeg ikke fik ham, når nu jeg havde chancen. Men på den anden side også glad for at jeg ikke løsnede et skud, som jeg ikke følte mig komfortabel med. Til gengæld havde jeg set ham og fundet ud af at han stadig var der. Det gav blod på tanden og jeg intensiverede efterfølgende jagten på ham, dog uden at se skyggen af ham.

Camoufleret bukkejæger.

Camoufleret bukkejæger.

Vi var nu kommet ind i juli måned og jeg er fortsat fast tilskuer til dyrelivet omkring søen. Jeg så flere forskellige råer med hver deres lam og et også et par mindre spidsbukke og gaffelbukke med opsatser som gik til ørene. Men jeg så stadig intet til den høje gaffelbuk, som nu havde snydt mig 2 gange.

Den 6. juli var jeg på plads igen. Igen sad jeg i hveden dog lidt længere væk end jeg plejede. Kort efter jeg havde sat mig kunne jeg se et dyr på den anden side af søen. Det var en buk! Den var ca. 200 m væk, så jeg kravlede gennem et sprøjtespor i hvedemarken for at komme tættere på. Jeg var ikke sikker på om det var den høje gaffelbuk, da jeg synes jeg kunne se bagsprosser på opsatsen, men det var umiddelbart en flot buk over ørene. På vej i sprøjtesporet gik bukken ind i skoven igen og jeg kunne ikke længere se den.

Jeg var nu kommet ned til min foretrukne plads i kanten af hvedemarken og ventede spændt på om bukken ville vise sig igen.

Kort efter kom en rå til syne oppe i skoven. Bukken løb efter råen og de var væk.
Der var stadig over en time til solnedgang, så jeg blev siddende og håbede at bukken ville returnere til søen.
Ganske rigtigt, 20 min før solnedgang kom bukken tilbage oppe fra skoven. Den kom og gik lige ned mod søen. Det var den høje gaffelbuk, som jeg tidligere havde set. Der gik ca. 2-3 min før den stod ordentligt. Jeg sendte kuglen afsted. Den sprang og kastede sig derefter ned i græsset. Skudt på ca. 90 m.
Den blev skudt samme sted som jeg så den første gang, og samme sted som jeg så den anden gang, så trejde gang på dette sted faldt den altså. En høj gaffelbuk på 20 cm i højden.

Gaffelbuk fra juli 2016

Den vejede 16,5 kg brækket og den er vurderet til at være ca. 3 år gammel.

Gaffelbuk fra 2016

Gaffelbuk fra 2016

Det var lidt af en forløsning langt om længe at få bukken skudt efter at have tilbragt så mange aftener og morgener på jagtreviret. Men samtidig også en buk som jeg vil huske, da den var svær at få fat på og da den havde snydt mig et par gange.

Det var den 5. buk jeg har skudt i de nu 3 år jeg har haft riffeltegn.

Bukkesamlingen dags dato

Bukkesamlingen dags dato

Udgivet i Har du spørgsmål? | Skriv en kommentar

Huntersblog er nu også på Snapchat!

Huntersblog vil fremover også være at finde på snapchat med navnet: huntersblog.dk
På snapchat vil huntersblog.dk lægge film og billeder op fra jagter.
Det vil sige at du fremover kan komme med på forskellige jagter, få gode råd om jagt og andre spændende ting om jagt via Snapchat på din smartphone eller tablet.

Du kan enten ansøge huntersblog.dk på din snapchat eller du kan tage et snap af nedenstående billede.’

Huntersblog på Snapchat live med billeder og videoer fra jagt Snapchat fra jagter.Billeder og videoer fra blandt andet jagter og gode råd vil blive lagt op på Huntersblog.dk's snapchat

Huntersblog på Snapchat live med billeder og videoer fra jagt
Snapchat fra jagter.Billeder og videoer fra blandt andet jagter og gode råd vil blive lagt op på Huntersblog.dk’s snapchat

Udgivet i Har du spørgsmål? | Skriv en kommentar

På jagt i England

I starten af december var min bror og jeg inviteret med på en jagt i England. Jagten foregik i det sydlige England nær byen Luton, en times kørsel fra London. Det blev til en rigtig god jagtdag med først fasanjagt, engelsk jagtkultur og senere et fantastisk duetræk. Men det vender jeg tilbage til, først lidt om baggrunden for selve dagen.

Vores storebror er manager på et landbrug i England, hvor jagten også foregik og det var ham der arrangerede jagten. Der er tale om en ganske stille og rolig jagt, hvor de lokale jægere deltager. Vi var 4 danske jægere og 6 englændere. Vi var også med på en jagt i sidste sæson og har været derovre flere gange før, primært for at tage del i det legendariske duetræk, som man så ofte hører historier om.
Vi har begge erhvervet os et engelsk jagttegn, som betyder at vi må gå på jagt i England uden at en englænder behøver at ledsage os. I England kan man som dansker ansøge om et engelsk jagttegn, og herefter kan man gå på jagt alene. Englænderne har i modsætning til Danmark ikke krav om at bestå nogen jagtprøve før man kan gå på jagt. De skal blot ansøge om et jagttegn, have ren straffeattest etc., og så er de klar til at gå på jagt.

Lokale englændere klar til jagt

Lokale englændere klar til jagt

Tilbage til jagten. Jagten startede kl 09:30 og allerede ved ankomsten så man de jagt-kulturelle forskelle på engelsk og dansk jagt som jeg kender det. I Danmark er det en uskreven regel at man går rundt og hilser på alle deltagere og tager hatten af. Denne dag var det anderledes. Nogen af englænderne tog hatten og hilste, andre hilste uden at tage hatten og enkelte hilste slet ikke. Jeg ved ikke om det var udtryk for usikkerhed overfor “danskerne”, eller det bare er sådan de gebærder sig på jagt.

I stedet for en “skarp” som vi ofte starter jagten med i Danmark, iform af f.eks. en Fernet Branca eller Gammel Dansk, så startede vi jagten med et lille glas varmt the-agtig drik som smagte af tranebær. Det smagte faktisk rigtig godt og det blev til et par shots inden jagten.

Varm the-agtig drik med tranebær

Varm the-agtig drik med tranebær

Inden frokost drev vi fire såter. Det var primært fasaner og agerhøns vi gik efter og vi mødte også begge dele. Det blev dog ikke til nogen agerhøns da de lettede for tidligt, de gange vi mødte dem. De engelske agerhøns skulle efter sigende være rigtig godt flyvende og dermed sjove at skyde til. Fasaner, var der til gengæld mange af. Dog var vi kun 10 jægere så det var svært at dække alle såter ordentligt, og derfor var der en del fasaner, der ikke blev skudt til.

Engelske agerhøns

Engelske agerhøns

En dansk og engelsk jæger på vej til næste såt.

En dansk og engelsk jæger på vej til næste såt.


Mens man står på sin post og venter på fasaner, er det med at holde øjnene åbne, for der er hele tiden tilbud til skovduer, som kommer fra alle sider. Man skyder næsten mere efter duer end man skyder efter fasaner på sådan en post. Man skal dog passe på at man ikke lige har “tømt bøssen” på en due og der så kommer en stor fasankok lige efter. Det ville være ærgerligt. De lokale englændere gider heller ikke stå at skyde efter duer når de er på fasanjagt.

Kenn med en flot fasankon skudt inden frokosten

Kenn med en flot fasankon skudt inden frokosten


Efter de første fire såter var det tid til et dagens højdepunkter nemlig frokost. Frokosten blev holdt på den lokale golfklub, og den stod på traditionel engelsk mad. Menuen bestod af et par kålpølser med kartoffelmos, ærter, masser af sovs og selvfølgelig en halv liter pint.
Det er ikke i England, som i Danmark en tradition med at frokosten holdes hos jagtværten. Englændere bestiller hellere mad hos den lokale pub eller golfklub som i dette tilfælde. Englændere inviterer heller ikke venner og bekendte på middag hos dem selv, som vi danskere gør det. De mødes i stedet på pubben over en pint.
Men frokosten på den lokale golfklub var helt i top, og efter en times tid var det på jagt igen. Der manglede stadig et par såter.

Jagtfrokost på den lokale golfklub

Jagtfrokost på den lokale golfklub

Eftermiddagens såter kastede ikke det store udbytte af sig, og fasanjagten endte med 7 fasaner på paraden og ingen af de engelske agerhøns. Englændere holder normalt ikke nogen parade, eller ære vildtet efter jagten. Det er vores danske tradition for parade, der var skyld i at der blev holdt en lille parade denne dag. Det kan godt være de ikke holder parade, men det nedlagte vildt er der nærmest “kamp” om at få med hjem til gryderne. Fasanerne blev ligeligt fordelt mellem de fremmødte engelske jægere, alle ville have del af vildtet. Det er min erfaring at der ikke på samme måde er “kamp” om vildtet efter jagter herhjemme. Det var muligvis noget vi danskere kunne lære af, nemlig at udnytte det nedlagte vildt og spise det.

Dagens første parade, 7 fasaner.

Dagens første parade, 7 fasaner.

Efter fasanjagten, var det tid til det meget imødesete duetræk. Der var lige tid til en times intensivt duetræk inden mørkets frembrud. Duejagten foregik i en skov på ca. 5 ha og vi var fem tilbageværende jæger fordelt rundt om i skoven.
Allerede da vi ankom til skoven kunne vi se store flokke med duer, som trak ind i skoven. Så det var med hurtigt at komme på plads. Vi var kun lige nået at komme på plads før de første tilbud til duer bød sig. Vi havde ikke andet camouflage end almindeligt jagttøj, men det var umiddelbart ikke noget, som duerne tog særlig notits af, for det væltede ind med duer. Man skød efter duer hele tiden og det er ingen overdrivelse, der var ingen pauser. Så snart man havde tømt bøssen og ladt geværet igen, var der nye duer.

Skovduer i skovbunden

Skovduer i skovbunden


Man kunne hele tiden hører skud fra den anden ene skoven, hvor der også sad et par stykker og skød.
Efter en halv times tid, kunne jeg godt fornemme at der ikke var så mange patroner i lommen, som da vi startede. Derfor skød jeg nu kun til de mest oplagte duer, det samme gjorde min bror. Vi stod ved siden af hinanden. Til sidst måtte patronerne deles imellem os da min bror havde skudt sig tør. Nu skiftes vi også til at skyde, så vi ikke skød på de samme duer.
Da tusmørket tog til, stoppede duetrækket brat. Men det var fint for vi havde ikke flere patroner. I England må man i øvrigt skyde duer døgnet rundt året rundt, da det anses som et skadedyr, som bl.a. forvolder store skader på landmændenes afgrøder.
Da trækket var færdigt og det var tid til at gøre status, kunne man se, hvordan duerne var stoppet op med korn, bær, majs og andet føde helt op i halsen, som de havde været ude og finde i løbet af dagen.
Duejagten endte med 47 duer på paraden, på en times tid. Skudstatistikken var der ikke overblik over, men det var vidst rimelig skydning. Igen var det intet problem at få afsat duerne. En lokal jæger tog samtlige 47 duer med hjem.

50 skovduer på paraden

50 skovduer på paraden

Efter en dejlig jagtdag i selskab med nogle hyggelige engelske jægere, fasanjagt, engelsk jagtkultur og selvfølgelig duetrækket, var det tid til en lille julefrokost om aftenen, inden turen gik hjem til Danmark dagen efter.

Udgivet i Har du spørgsmål? | En kommentar

En lille gaffelbuk

I løbet af maj og juni har jeg været på bukkejagt en del gange. Når jeg alligevel sidder der så har jeg taget kamera med og optager nogen af de forskellige ting som opleves på bukkejagt, hvor naturen oftest fremtræder uforstyrret på trods af min tilstedeværelse. Det er der kommet en lille film ud af. I filmen kan man se en lille gaffelbuk som får lov at gå nogen år endnu, råer, hare og fasaner.

Udover det som kan ses i filmen har jeg på andre bukkejagter uden kamera oplevet den nye generation af vildt, som er kommet til verden. Jeg har set en rå med lam og så sent som igår så jeg fasanhøne med fasankyllinger.


Udgivet i Bukkejagt, Videoer | Skriv en kommentar

Vildtpleje

Udover bukkejagten er foråret den tid, hvor natur -og vildtpleje er i højsædet og hvor vildtagrene skal etableres. Hos os består natur-og vildtpleje til vildt, primært af majs og forskellige blandinger med fodermarvkål og i år har vi for første gang også forsøgt os med en græsafgrøde kaldet Sorghum. Sorghum er egentlig en kornafgrøde men pga. klimaet i Danmark bliver den ikke helt færdigudviklet til korn, men kommer til at stå som højt græs.

Vores blanding af forskellige afgrøder skyldes primært at de forskellige vildtagre kan anvendes på forskellige tidpunkter af dyrene. Majsen kan f.eks. anvendes som skjul for vildtet, men er også en kilde til føde hele vinteren da majskolberne stadig vil være at finde til langt ud på vinteren. Derfor er der forskellige formål for hver enkelt afgrøde

Vi har etableret vildtagre 10 forskellige steder på vores jagtrevir. Det virker ofte bedre end et enkelt stort areal. Selve etableringen starter i det tidlige forår hvor de steder der skal være vildtafgrøder først pløjes og derefter harves.

Klargøring til vildtagrer

Klargøring til vildtagrer

Efter harvningen sår vi afgrøden med vores gamle såmaskine. Såmaskinen er ikke længere tidsvarende til at drive almindeligt landbrug, men passer perfekt til sådanne små opgaver som såning af vildtafgrøder. Vi har anvendt såmaskinen til at så vildtblandingen med fodermarvkål og græsafgrøden sorghum. Enkelte steder spreder vi blandingen med hånden, hvis arealet er for lille til såmaskine og traktor.

Såning af fodermarkvkål og vildtagre

Såning af fodermarvkål og vildtagre

Såning med såmaskine gør også, at der ikke bliver sået for mange kg pr. hektar. Når man sår med hånden risikerer man ofte at bruge langt mere såsæd end nødvendigt.

Efter såningen bliver jorden tromlet en gang. Dette gøres med vores ATV’er som fungerer fint til dette formål.

ATV med tromle

På det nedenstående billede ses et billede af en bar mark. Det er meningen at der skal være majs i midten af marken og udenom har vi sået en græsafgrøde kaldet sorghum. Denne græs afgrøde bliver højere end almindeligt græs og skulle derfor virke som dækning for vildtet. Tidligere i dette stykke har vi haft majs i det hele. Og majsen har betydet at fasanerne løber foran os når vi driver stykket og allesammen letter samtidigt når de når enden. Derfor har vi år forsøgt os med en græsafgrøde rundt om majsen, hvor vi håber fasanerne vil søge ud og herefter lette mere enkeltvis og ikke i buketter som vi tidligere har oplevet med kun majs.

Nysået majs mark med græs udenom

Nysået majs mark med græs udenom

Vores majs stykker bliver sået med en majssåmaskine, dette fordi at nogen af vores stykker er til sukkermajs som vi sælger i vores gårdbutik i august og septemper.

Majssåning

På nedenstående billede kan man i midten af marken se majsrækkerne og i venstre side er sorghumgræsset på vej op sammen med en masse ukrudt.

Majsmark

På billedet kan man se majsrækker i midten af marken og et stykke med sorghum i kanten af marken

På nedenstående billede ses en vildtstribe med en såsædsblanding med bl.a. fodermarvkål.

Vildtsribe i kanten af hvedemark

Vildtstribe i kanten af hvedemark

Udover såning af diverse afgrøder til vildtet, så slår vi også nogen spor på vores enge. Dette gør vi for det første for at bl.a. rådyrene kan få nye skud fra græsset og ikke skal spise det lange tørre græs. For det andet så gør det det nemmere at skyde til eventuelle bukke i et af de slåede spor. I forrige indlæg kunne man læse om den buk jeg har skudt i år og den er netop skudt i det spor ovre til venstre ved de hvide træer på nedenstående billede.

Ved hjælp af en såkaldt brakpudser slås græs på engen

Ved hjælp af en såkaldt brakpudser slås græs på engen

Jeg vil i løbet af sommeren forsøge at lægge billeder op af de forskellige vildtagre, så man kan se udviklingen i afgrøderne og om de kommer ordentligt eller bliver udkonkurreret af ukrudt.

Udgivet i Revir og vildtpleje | Skriv en kommentar

Bukkejagten

Bukkejagten har nu været igang i en 5 dages tid og jeg har været afsted 2 gange. Den første gang var d. 16 maj om morgenen, dog uden held. Jeg var afsted igen i lørdags med anderledes mere held til følge.

Lørdag aften besluttede jeg mig for at tage en tur på bukkejagt. Dette skulle foregå på en eng tæt på et lille skovområde. Jeg havde tidligere i løbet af foråret observeret en lille gaffelbuk i bast på engen, men havde på det seneste ikke set den. Derfor var forventningerne i den lave ende inden jeg tog afsted.

Jeg ankommer til engen og det hegn hvor hochzitzen er og der blæser en let vind, som blæser skråt over mod skoven, hvor jeg regner med bukken vil komme ud hvis den er der. Kl. er 19:30 er jeg på plads i hochzitzen. Endnu ingen aktivitet andet end en fasankok, som sidder i græsset foran mig og indimellem laver det karakteristiske kald og derefter basker med vingerne.

Kl. 19:45 kommer en rå frem fra skoven. Den står længe i kanten af skoven inden den lægger sig ned. Et kvarter efter kommer endnu en rå frem samme sted. De 2 råer står nu med 15 meters mellemrum.  Ret hurtigt begynder den sidst kommende rå at spejde bagud ind mod skoven og der tænker jeg. “Mon det er bukken den står og kigger efter”? Ganske rigtigt, kort tid efter kommer en pæn buk til syne bag de to råer. Jeg kan se at det er en buk, hvis opsats ihvertfald er over ørene og med et rimeligt stort udlæg. Sandsynligvis en seksender. Så det er umiddelbart ikke den samme gaffelbuk, som jeg havde set tidligere på foråret samme sted.

Det første jeg tænker da jeg ser bukken  komme frem fra skoven er, at jeg ikke kan tro det. Det er min 4. bukkejagt nogensinde og min 2. i år. Sidste år blev det til en stor seksender på 2. jagt. Tænk, hvis det skulle ske igen.

På dette tidspunkt befinder dyrene sig ca. 125 m fra mig i højt græs og siv. De bliver alle 3 stående lidt i kanten af skoven, hvor jeg ikke har mulighed for skud til bukken. Stille og roligt bevæger de sig længere ud på engen. Råerne først og bukken lidt efter. Bukken står nu ude på ca 90-100 og jeg har sigtekornet rettet på den og overvejer at skyde. Bukkefeberen har på dette tidspunkt meldt sit indtog. Hurtigt begynder alle 3 dyr at løbe rundt på engen. De stopper kort, men bukken står med bagenden til mig på ca. 70 m og jeg kan derfor ikke skyde inden de løber en tur mere på engen. De løber lidt rundt i ring efter hinanden og jeg tænker: “Stop!”. Efter at have løbet rundt i ca. 20 sekunder stopper de igen. Bukken står nu perfekt med venstre side til på ca. 60 m. Jeg betænker mig ikke og skyder med det samme… Bukken falder på stedet.

Jeg repeterer hurtigt og sigter på stedet hvor bukken faldt. Jeg kan se det ene ben, som ligger og sparker lidt. Kort efter er bevægelserne væk. Jeg bliver siddende 4-5 min for at sikre mig at den ikke pludselig skulle rejse sig, selvom jeg er sikker på at den er død.

De 2 råer er blevet på engen og står og esser, som om ingenting var hændt. De tager først flugten da jeg er 20 m fra dem, på vej over til bukken.

Bukken ligger samme sted som den stod, stendød. Det er en regulær seksender, med rimeligt stort udlæg.

Buk skudt på engen

Buk skudt på engen

Efter at have brækket bukken med hjælp fra min far kørte jeg den hjem på vores ATV’er. Beklager det mørke billede men det varbegyndt at blive mørkt.

Buk på ATV'er

Buk på ATV’er

Bukken blev skudt få meter fra hvor bukken fra sidste år blev skudt og der er da også visse lighedstegn mellem de to bukke. Geviret og hovedet er afleveret til en jagtkammerat som sætter opsatsen på en plade. Resten af dyret er lagt i fryseren.

Endnu en fantastisk jagtoplevelse.

Seksender skudt på engen set bagfra

Seksender skudt på engen set bagfra

Nedenfor ses min nuværende trofæsamling for råbukke.

Trofæsamlingen pr. 17/5-2014

Trofæsamlingen pr. 17/5-2014

 

Udgivet i Bukkejagt | 2 kommentarer

Dåhjorte på vildtkameraet

Det blev desværre ikke til nogen nedlagte dådyr i denne jagtsæson for mit vedkommende. Det skyldes vel til dels at jeg ikke har afsat den fornødne tid til det, som det kræver. Derudover har jeg konstateret at dådyrene har været mest aktive om natten, hvilket selvfølgelig har besværliggjort jagten. I denne uge har jeg fanget et par dåhjorte på vildtkameraet og et enkelt stykke råvildt. Datoen og tiden på billederne passer ikke, og som det fremgår er billederne taget om natten.

Dåhjort i sneen ved foderplads.

Dåhjort i sneen ved foderplads.

Dåhjorte ved foderpladsen

Dåhjorte ved foderpladsen

 

Dåhjorte i sneen ved foderplads.

Dåhjorte i sneen ved foderplads.

Dåhjorte ved foderpladsen søger efter føde

Dåhjorte ved foderpladsen søger efter føde

Dåhjorte i sneen ved foderplads

Dåhjorte i sneen ved foderplads

Der kom også et enkelt stykke råvildt forbi.

Råvildt ved foderpladsen i sneen

Råvildt ved foderpladsen i sneen

Der har tidligere på året været en større dåhjort forbi, den ses på nedenstående billede.

Mindre fuldskuffel ved fpoderpladsen

Mindre fuldskuffel ved foderpladsen

 

Udgivet i Dåvildt jagt | Skriv en kommentar