Bukkejagten
Bukkejagten har nu været igang i en 5 dages tid og jeg har været afsted 2 gange. Den første gang var d. 16 maj om morgenen, dog uden held. Jeg var afsted igen i lørdags med anderledes mere held til følge.
Lørdag aften besluttede jeg mig for at tage en tur på bukkejagt. Dette skulle foregå på en eng tæt på et lille skovområde. Jeg havde tidligere i løbet af foråret observeret en lille gaffelbuk i bast på engen, men havde på det seneste ikke set den. Derfor var forventningerne i den lave ende inden jeg tog afsted.
Jeg ankommer til engen og det hegn hvor hochzitzen er og der blæser en let vind, som blæser skråt over mod skoven, hvor jeg regner med bukken vil komme ud hvis den er der. Kl. er 19:30 er jeg på plads i hochzitzen. Endnu ingen aktivitet andet end en fasankok, som sidder i græsset foran mig og indimellem laver det karakteristiske kald og derefter basker med vingerne.
Kl. 19:45 kommer en rå frem fra skoven. Den står længe i kanten af skoven inden den lægger sig ned. Et kvarter efter kommer endnu en rå frem samme sted. De 2 råer står nu med 15 meters mellemrum. Ret hurtigt begynder den sidst kommende rå at spejde bagud ind mod skoven og der tænker jeg. “Mon det er bukken den står og kigger efter”? Ganske rigtigt, kort tid efter kommer en pæn buk til syne bag de to råer. Jeg kan se at det er en buk, hvis opsats ihvertfald er over ørene og med et rimeligt stort udlæg. Sandsynligvis en seksender. Så det er umiddelbart ikke den samme gaffelbuk, som jeg havde set tidligere på foråret samme sted.
Det første jeg tænker da jeg ser bukken komme frem fra skoven er, at jeg ikke kan tro det. Det er min 4. bukkejagt nogensinde og min 2. i år. Sidste år blev det til en stor seksender på 2. jagt. Tænk, hvis det skulle ske igen.
På dette tidspunkt befinder dyrene sig ca. 125 m fra mig i højt græs og siv. De bliver alle 3 stående lidt i kanten af skoven, hvor jeg ikke har mulighed for skud til bukken. Stille og roligt bevæger de sig længere ud på engen. Råerne først og bukken lidt efter. Bukken står nu ude på ca 90-100 og jeg har sigtekornet rettet på den og overvejer at skyde. Bukkefeberen har på dette tidspunkt meldt sit indtog. Hurtigt begynder alle 3 dyr at løbe rundt på engen. De stopper kort, men bukken står med bagenden til mig på ca. 70 m og jeg kan derfor ikke skyde inden de løber en tur mere på engen. De løber lidt rundt i ring efter hinanden og jeg tænker: “Stop!”. Efter at have løbet rundt i ca. 20 sekunder stopper de igen. Bukken står nu perfekt med venstre side til på ca. 60 m. Jeg betænker mig ikke og skyder med det samme… Bukken falder på stedet.
Jeg repeterer hurtigt og sigter på stedet hvor bukken faldt. Jeg kan se det ene ben, som ligger og sparker lidt. Kort efter er bevægelserne væk. Jeg bliver siddende 4-5 min for at sikre mig at den ikke pludselig skulle rejse sig, selvom jeg er sikker på at den er død.
De 2 råer er blevet på engen og står og esser, som om ingenting var hændt. De tager først flugten da jeg er 20 m fra dem, på vej over til bukken.
Bukken ligger samme sted som den stod, stendød. Det er en regulær seksender, med rimeligt stort udlæg.
Efter at have brækket bukken med hjælp fra min far kørte jeg den hjem på vores ATV’er. Beklager det mørke billede men det varbegyndt at blive mørkt.
Bukken blev skudt få meter fra hvor bukken fra sidste år blev skudt og der er da også visse lighedstegn mellem de to bukke. Geviret og hovedet er afleveret til en jagtkammerat som sætter opsatsen på en plade. Resten af dyret er lagt i fryseren.
Endnu en fantastisk jagtoplevelse.
Nedenfor ses min nuværende trofæsamling for råbukke.
2 kommentarer
Erik Søgård Rasmussem
Hej Morten
Det er en fornøjelse at læse dim spændende og detaillerede
redegørelse om forløbet af bukkens endeligt.
Det vi andre har været år om at opleve, får du serveet i rækkefølge på dine 2 første jagtsæsonner.
Du er lykkens pamfilius Mortem. Kærlig hilsen.farfar.
Morten Holm Rasmussen
Det er godt at høre, tak for det.
Det er godt nok lidt heldigt.