Bukkejagt i Danmark

Hermed en lille beretning fra sidste års bukkejagt, mens vi venter på dette års bukkejagt.

Flere dage før den altid spændende bukkejagt gik ind, havde min far og jeg flere gange set en flot og høj gaffelbuk. Eftersom vi ikke havde set andre bukke på reviret, måtte gaffelbukken dermed være målet fra d. 16. maj.

Bestået riffelprøve

Få uger forinden d. 16 maj havde jeg bestået riffelprøven. Dermed var jeg klar til min allerførste bukkejagt.
D. 16. maj tidligt om morgenen stod jeg op og var meget motiveret og spændt på, om heldet ville være med mig allerede på mit første forsøg.  Desværre var der ikke meget aktivitet hverken d. 16 maj om morgenen, aftenen eller de efterfølgende dage, men håbet var ikke væk.

Bukkejagtens fjerde forsøg

På fjerdedagen havde jeg god tid til at sidde på jagtreviret hele aftenen. Jeg gik på plads i hochsitzen kl. 19.45 og sad længe uden den store aktivitet. Det var fint solskinsvejr, men vinden var stadig frisk – måske for frisk til at dyrene ville føle det rart at gå og græsse på det åbne stykke ved søen. Klokken blev 20.30 og stadig ingen aktivitet andet end én hare, som kom hoppende stille og roligt forbi mig.

Kl. 21.20 begynder tålmodigheden at blive brugt op, og med 11 minutter til solnedgang, begynder jeg at tænke på om jeg skal gå hjem og stå tidligt op imorgen for at prøve igen.

Ingen aktivitet… Og dog!

Min bror Morten skriver og spørger om jeg har set noget på jagten. Jeg svarer, at der ikke var tegn på bukken igen idag. Efter jeg har sendt beskeden til Morten, begynder jeg så småt at indstille mig på at pakke sammen og gå hjem. Morten svarer hurtigt tilbage, at bukken nok skal komme. Til det tænker jeg; “når ja, jeg kan da godt lige blive til lukketid og se hvad der sker…”

Med fire minutter til solnedgang og uden nogle tegn på aktivitet, begynder jeg stille og roligt at pakke mine ting sammen. I samme øjeblik kommer et dyr til syne på en lille sti på reviret. Jeg skynder mig at tage kikkerten op og konstaterer at det er en rå. ÆV! Jeg indser, at det nok er for tæt på solnedgang, og chancen for at bukken kommer frem er meget lille…

Meget kort tid efter jeg spotter råen, kommer endnu et dyr frem på stien.  Og denne gang er jeg ikke i tvivl – det er bukken!!

Bukkefeber med 2 minutter til solnedgang! 

Klokken er 21.29 og jeg har ca. to minutter til at afgive mit skud. Da jeg i kikkerten får et nærmere syn på ham, kan jeg se, at det ikke er gaffelbukken, da opsatsen er meget uens. Jeg skynder mig at finde mig tilrette og gøre riflen klar til skud. Bukken kommer frem ca 50 meter ude og begynder stille og roligt at gå imod mig i retning mod hochsitzen. Jeg kigger på mit ur og ser på klokken… 21.30!! Mit hjerte hamrer derudaf, og jeg er helt i tvivl om det er pga. tidspresset eller den populære bukkefeber – nok begge dele. 

Bukken bliver ved med at gå stille og roligt med fronten imod mig, jeg tjekker hele tiden klokken for at være sikker på at nå det inden solnedgang. Endelig ændrer han retning ud mod engen og går med siden til mig. Jeg venter nu på at han stopper op… BANG! Skuddet er affyret, og jeg kan med det samme se, at jeg har ramt bukken ganske fint. Han løber ca. 15 meter og falder om. Jeg kan sidde i hochsitzen og iagttage ham og konstaterer hurtigt, at han er helt livløs. 

Pulsen falder, og jeg kigger på klokken, 21.31….pyhaa…

Jeg havde nok forventet en mere rolig og mindre tidspresset bukkejagt.
Min første buk er helt sikkert, en oplevelse jeg altid vil huske. 

At vurdere ud fra opsatsen og bukkens tænder, må det være en ældre “dreng”. Pudsigt nok har hverken vores vildtkamera eller os selv, set bukken på vores jagtrevir før.