Vildtpleje

Udover bukkejagten er foråret den tid, hvor natur -og vildtpleje er i højsædet og hvor vildtagrene skal etableres. Hos os består natur-og vildtpleje til vildt, primært af majs og forskellige blandinger med fodermarvkål og i år har vi for første gang også forsøgt os med en græsafgrøde kaldet Sorghum. Sorghum er egentlig en kornafgrøde men pga. klimaet i Danmark bliver den ikke helt færdigudviklet til korn, men kommer til at stå som højt græs.

Vores blanding af forskellige afgrøder skyldes primært at de forskellige vildtagre kan anvendes på forskellige tidpunkter af dyrene. Majsen kan f.eks. anvendes som skjul for vildtet, men er også en kilde til føde hele vinteren da majskolberne stadig vil være at finde til langt ud på vinteren. Derfor er der forskellige formål for hver enkelt afgrøde

Vi har etableret vildtagre 10 forskellige steder på vores jagtrevir. Det virker ofte bedre end et enkelt stort areal. Selve etableringen starter i det tidlige forår hvor de steder der skal være vildtafgrøder først pløjes og derefter harves.

Efter harvningen sår vi afgrøden med vores gamle såmaskine. Såmaskinen er ikke længere tidsvarende til at drive almindeligt landbrug, men passer perfekt til sådanne små opgaver som såning af vildtafgrøder. Vi har anvendt såmaskinen til at så vildtblandingen med fodermarvkål og græsafgrøden sorghum. Enkelte steder spreder vi blandingen med hånden, hvis arealet er for lille til såmaskine og traktor.

Såning af fodermarkvkål og vildtagre — Såning af fodermarvkål og vildtagre

Såning med såmaskine gør også, at der ikke bliver sået for mange kg pr. hektar. Når man sår med hånden risikerer man ofte at bruge langt mere såsæd end nødvendigt.

Efter såningen bliver jorden tromlet en gang. Dette gøres med vores ATV’er som fungerer fint til dette formål.

På det nedenstående billede ses et billede af en bar mark. Det er meningen at der skal være majs i midten af marken og udenom har vi sået en græsafgrøde kaldet sorghum. Denne græs afgrøde bliver højere end almindeligt græs og skulle derfor virke som dækning for vildtet. Tidligere i dette stykke har vi haft majs i det hele. Og majsen har betydet at fasanerne løber foran os når vi driver stykket og allesammen letter samtidigt når de når enden. Derfor har vi år forsøgt os med en græsafgrøde rundt om majsen, hvor vi håber fasanerne vil søge ud og herefter lette mere enkeltvis og ikke i buketter som vi tidligere har oplevet med kun majs.

Vores majs stykker bliver sået med en majssåmaskine, dette fordi at nogen af vores stykker er til sukkermajs som vi sælger i vores gårdbutik i august og septemper.

På nedenstående billede kan man i midten af marken se majsrækkerne og i venstre side er sorghumgræsset på vej op sammen med en masse ukrudt.

Majsmark — På billedet kan man se majsrækker i midten af marken og et stykke med sorghum i kanten af marken

På nedenstående billede ses en vildtstribe med en såsædsblanding med bl.a. fodermarvkål.

Vildtsribe i kanten af hvedemark — Vildtstribe i kanten af hvedemark

Udover såning af diverse afgrøder til vildtet, så slår vi også nogen spor på vores enge. Dette gør vi for det første for at bl.a. rådyrene kan få nye skud fra græsset og ikke skal spise det lange tørre græs. For det andet så gør det det nemmere at skyde til eventuelle bukke i et af de slåede spor. I forrige indlæg kunne man læse om den buk jeg har skudt i år og den er netop skudt i det spor ovre til venstre ved de hvide træer på nedenstående billede.

Ved hjælp af en såkaldt brakpudser slås græs på engen

Jeg vil i løbet af sommeren forsøge at lægge billeder op af de forskellige vildtagre, så man kan se udviklingen i afgrøderne og om de kommer ordentligt eller bliver udkonkurreret af ukrudt.